Studenterpræsten i Horsens

Studenterpræsten står til rådighed for personlige samtaler med byens studerende. Studenterpræsten har sin daglige gang på VIA University College, Campus Horsens. Er du studerende i Horsens, og har du brug for en fortrolig at tale med, så er studenterpræsten en mulighed. Her kan du drøfte de følelser, tanker og frustrationer, som fylder i din hverdag. Alle er velkomne, og ingen problemer er for små.

 

Studenterpræsten er underlagt absolut tavshedspligt. Det er muligt at henvende sig anonymt uden at opgive navn, og der føres ingen journaler. Al henvendelse er gratis.

 

Hvis du har brug for at tale med studenterpræsten, eller blot en fortrolig, er du velkommen til at komme forbi kontoret på Campus. Der kan ligeledes aftales et møde på forhånd via mail eller telefon.

 

Studenterpræst

Anette Foged Schultz

Tlf.nr. 8755 4336

E-mail: anfs@viauc.dk 

Spis med en dansker

Værtsfamilier søges til "Dine with a Dane"

 

På Via University College i Horsens har vi 4000 studerende hvoraf halvdelen er internationale. De internationale studerende bor i Danmark i mellem et halvt år og 3 ½ år og nogle af dem slår sig efter endt uddannelse ned i Danmark og får arbejde her. Mens de er på VIA, har jeg som studenterpræst kunnet tilbyde dem en kontakt til en lokal familie i projektet Dine with a Dane. Dine with a Dane fik jeg ideen til for seks år siden, hvor det gik op for mig, at mange internationale studerende sjældent kom i kontakt med danskere/danske familie under deres ophold i Danmark.

Dine with a Dane er et koncept, der består i, at en dansk familie inviterer to internationale studerende på middag to gange i et semester.

I de seks år Dine with a Dane har fundet sted, har jeg fået mange, mange dejlige tilbagemeldinger – både fra familierne i Horsens og omegn og fra de studerende, der har besøgt familierne. Middagen med de studerende bringer praktisk talt hele verden ind til familien – eller i hvert fald en del af en fremmed verden og kultur. Det er spændende både for familierne - men også for de studerende, der oplever, hvordan en dansk familie lever.

I år har Lone Knakkergaard påtaget sig arbejdet med at samle nye familier til semesterstart i september. Hvis du og din familie har lyst til at være med i en omgang Dine with a Dane, er det derfor Lone, I skal skrive en mail til: loneknakkergaard@outlook.dk

Fortæl lidt om jer selv, og jeres familie. Hvilke interesser I har og navn, adresse, mobilnummer og E-mailadresse.

Når de studerende kommer i september, glæder jeg mig til, at kunne fortælle dem om Dine with a Dane  – og forhåbentlig har vi til den tid mange nye familier, der har lyst til at prøve, at være med.

 

Studenterpræst Anette Foged Schultz

VIA University College, Horsens

Kalender

BegivenhedDato

PU-møde

15. nov 11:00
14:30
15. nov 11:00 -
14:30

PU-møde

13. dec 09:00
11:30
13. dec 09:00 -
11:30

Provsten